Gamle Testamente

Nye Testamente

Jakobsbrevet 5:7-18 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

7. Derfor, værer taalmodige, Brødre! indtil Herrens Tilkommelse. Se, Bonden venter paa Jordens dyrebare Frugt og bier taalmodigt efter den, indtil den faar tidlig Regn og sildig Regn.

8. Værer ogsaa I taalmodige, styrker eders Hjerter; thi Herrens Tilkommelse er nær.

9. Sukker ikke imod hverandre, Brødre! for at I ikke skulle dømmes; se, Dommeren staar for Døren.

10. Brødre! tager Profeterne, som have talt i Herrens Navn, til Forbillede paa at lide ondt og være taalmodige.

11. Se, vi prise dem salige, som have holdt ud. I have hørt om Jobs Udholdenhed og vide Udfaldet fra Herren; thi Herren er saare medlidende og barmhjertig.

12. Men for alting, mine Brødre! sværger ikke, hverken ved Himmelen eller ved Jorden eller nogen anden Ed; men eders Ja være Ja, og Nej være Nej, for at I ikke skulle falde under Dom.

13. Lider nogen iblandt eder ondt, han bede; er nogen vel til Mode, han synge Lovsang!

14. Er nogen iblandt eder syg, han kalde Menighedens Ældste til sig, og de skulle bede over ham og salve ham med Olie i Herrens Navn.

15. Og Troens Bøn skal frelse den syge, og Herren skal oprejse ham, og har han gjort Synder, skulle de forlades ham.

16. Bekender derfor Synderne for hverandre og beder for hverandre, for at I maa blive helbredte; en retfærdigs Bøn formaar meget, naar den er alvorlig.

17. Elias var et Menneske, lige Vilkaar undergivet med os, og han bad en Bøn, at det ikke maatte regne; og det regnede ikke paa Jorden i tre Aar og seks Maaneder.

18. Og han bad atter, og Himmelen gav Regn, og Jorden bar sin Frugt.

Læs fyldestgørende kapitel Jakobsbrevet 5