9. men dersom I anse Personer, gøre I Synd og revses af Loven som Overtrædere.
10. Thi den, som holder hele Loven, men støder an i eet Stykke, er bleven skyldig i alle.
11. Thi han, som sagde: »Du maa ikke bedrive Hor,« sagde ogsaa: »Du maa ikke slaa ihjel.« Dersom du da ikke bedriver Hor, men slaar ihjel, da er du bleven en Lovens Overtræder.
12. Taler saaledes og gører saaledes, som de, der skulle dømmes efter Frihedens Lov.
13. Thi Dommen er ubarmhjertig imod den, som ikke har øvet Barmhjertighed; Barmhjertighed træder frimodigt op imod Dommen.
14. Hvad gavner det, mine Brødre! om nogen siger, han har Tro, men ikke har Gerninger? mon Troen kan frelse ham?
15. Dersom en Broder eller Søster er nøgen og fattes den daglige Føde,
16. og en af eder siger til dem: Gaar bort i Fred, varmer eder og mætter eder, men I ikke give dem det, som hører til Legemets Nødtørft, hvad gavner det?
17. Ligesaa er ogsaa Troen, dersom den ikke har Gerninger, død i sig selv.
18. Men man vil sige: Du har Tro, og jeg har Gerninger. Vis mig din Tro uden Gerningerne, og jeg vil af mine Gerninger vise dig Troen.
19. Du tror, at Gud er een; deri gør du ret; ogsaa de onde Aander tro det og skælve.
20. Men vil du vide, du tomme Menneske! at Troen uden Gerninger er unyttig?
21. Blev ikke vor Fader Abraham retfærdiggjort af Gerninger, da han ofrede sin Søn Isak paa Alteret?
22. Du ser, at Troen virkede sammen med hans Gerninger, og ved Gerningerne blev Troen fuldkommet,
23. og Skriften blev opfyldt, som siger: »Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed«, og han blev kaldet Guds Ven.
24. I se, at et Menneske retfærdiggøres af Gerninger, og ikke af Tro alene.
25. Ligesaa Skøgen Rahab, blev ikke ogsaa hun retfærdiggjort af Gerninger, da hun tog imod Sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden Vej?