2. Naar der nemlig kommer en Mand ind i eders Forsamling med Guldring paa Fingeren, i prægtig Klædning, men der ogsaa kommer en fattig ind i smudsig Klædning,
3. og I fæste Øjet paa den, som bærer den prægtige Klædning og sige: Sæt du dig her paa den gode Plads, og I sige til den fattige: Staa du der eller sæt dig nede ved min Fodskammel:
4. ere I saa ikke komne i Strid med eder selv og blevne Dommere med slette Tanker?
5. Hører, mine elskede Brødre! Har Gud ikke udvalgt de for Verden fattige til at være rige i Tro og Arvinger til det Rige, som han har forjættet dem, der elske ham?
6. Men I have vanæret den fattige! Er det ikke de rige, som underkue eder, og er det ikke dem, som slæbe eder for Domstolene?
7. Er det ikke dem, som bespotte det skønne Navn, som er nævnet over eder?
8. Ganske vist, dersom I opfylde den kongelige Lov efter Skriften: »Du skal elske din Næste som dig selv«, gøre I ret;
9. men dersom I anse Personer, gøre I Synd og revses af Loven som Overtrædere.
10. Thi den, som holder hele Loven, men støder an i eet Stykke, er bleven skyldig i alle.
11. Thi han, som sagde: »Du maa ikke bedrive Hor,« sagde ogsaa: »Du maa ikke slaa ihjel.« Dersom du da ikke bedriver Hor, men slaar ihjel, da er du bleven en Lovens Overtræder.
12. Taler saaledes og gører saaledes, som de, der skulle dømmes efter Frihedens Lov.
13. Thi Dommen er ubarmhjertig imod den, som ikke har øvet Barmhjertighed; Barmhjertighed træder frimodigt op imod Dommen.
14. Hvad gavner det, mine Brødre! om nogen siger, han har Tro, men ikke har Gerninger? mon Troen kan frelse ham?
15. Dersom en Broder eller Søster er nøgen og fattes den daglige Føde,
16. og en af eder siger til dem: Gaar bort i Fred, varmer eder og mætter eder, men I ikke give dem det, som hører til Legemets Nødtørft, hvad gavner det?