4. Thi han har et Sted sagt om den syvende Dag saaledes: »Og Gud hvilede paa den syvende Dag fra alle sine Gerninger.«
5. Og fremdeles paa dette Sted: »Sandelig, de skulle ikke gaa ind til min Hvile.«
6. Efterdi der altsaa staar tilbage, at nogle skulle gaa ind til den, og de, hvem der først blev forkyndt godt Budskab, ikke gik ind for deres Genstridigheds Skyld:
7. saa bestemmer han atter en Dag: »I Dag«, siger han ved David saa lang Tid efter, (som ovenfor sagt): »I Dag, naar I høre hans Røst, da forhærder ikke eders Hjerter!«
8. Thi dersom Josva havde skaffet dem Hvile, da vilde han ikke tale om en anden Dag siden efter.
9. Altsaa er der en Sabbatshvile tilbage for Guds Folk.
10. Thi den, som er gaaet ind til hans Hvile, ogsaa han har faaet Hvile fra sine Gerninger, ligesom Gud fra sine.
11. Lader os derfor gøre os Flid for at gaa ind til hin Hvile, for at ikke nogen skal falde ved den samme Genstridighed, som hine gave Eksempel paa.
12. Thi Guds Ord er levende og kraftigt og skarpere end noget tveægget Sværd og trænger igennem, indtil det deler Sjæl og Aand, Ledemod saavel som Marv, og dømmer over Hjertets Tanker og Raad.
13. Og ingen Skabning er usynlig for hans Aasyn; men alle Ting ere nøgne og udspændte for hans Øjne, hvem vi staa til Regnskab.