2. Thi naar det Ord, som taltes ved Engle, blev urokket, og hver Overtrædelse og Ulydighed fik velforskyldt Løn,
3. hvorledes skulle da vi undfly, naar vi ikke bryde os om saa stor en Frelse, som jo efter først at være bleven forkyndt ved Herren, er bleven stadfæstet for os af dem, som havde hørt ham,
4. idet Gud vidnede med baade ved Tegn og Undere og mange Haande kraftige Gerninger og ved Meddelelse af den Helligaand efter sin Villie.
5. Thi det var ikke Engle, han underlagde den kommende Verden; om hvilken vi tale.
6. Men en har vidnet et Sted og sagt: »Hvad er et Menneske, at du kommer ham i Hu? eller en Menneskesøn, at du ser til ham?
7. Du gjorde ham en kort Tid ringere end Engle; med Herlighed og Ære kronede du ham;
8. alle Ting lagde du under hans Fødder«. — Idet han nemlig underlagde ham alle Ting, undtog han intet fra at være ham underlagt. Nu se vi imidlertid endnu ikke alle Ting underlagte ham;
9. men ham, som en kort Tid var bleven gjort ringere end Engle, Jesus, se vi paa Grund af Dødens Lidelse kronet med Herlighed og Ære, for at han ved Guds Naade maa have smagt Døden for alle.