19. og ikke til Basunens Klang og til en talende Røst, hvorom de, der hørte den, bade, at der ikke mere maatte tales til dem.
20. Thi de kunde ikke bære det, som blev paabudt: »Endog om et Dyr rører ved Bjerget, skal det stenes«.
21. Og — saa frygteligt var Synet — Moses sagde: »Jeg er forfærdet og bæver.«
22. Men I ere komne til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad, til det himmelske Jerusalem og til Englenes Titusinder i Højtidsskare
23. og til de førstefødtes Menighed, som ere indskrevne i Himlene, og til en Dommer, som er alles Gud, og til de fuldkommede retfærdiges Aander
24. og til den nye Pagts Mellemmand, Jesus, og til Bestænkelsens Blod, som taler bedre end Abel.