Gamle Testamente

Nye Testamente

Hebræerbrevet 10:12-26 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

12. Men denne har efter at have ofret eet Offer for Synderne sat sig for bestandig ved Guds højre Haand,

13. idet han for øvrigt venter paa, at hans Fjender skulle lægges som en Skammel for hans Fødder.

14. Thi med et eneste Offer har han for bestandig fuldkommet dem, som helliges.

15. Men ogsaa den Helligaand giver os Vidnesbyrd; thi efter at have sagt:

16. »Dette er den Pagt, som jeg vil oprette med dem efter de Dage,« siger Herren: »Jeg vil give mine Love i deres Hjerter, og jeg vil indskrive dem i deres Sind,

17. og deres Synder og deres Overtrædelser vil jeg ikke mere ihukomme.«

18. Men hvor der er Forladelse for disse, er der ikke mere Offer for Synd.

19. Efterdi vi da, Brødre! have Frimodighed til den Indgang i Helligdommen ved Jesu Blod,

20. som han indviede os som en ny og levende Vej igennem Forhænget, det er hans Kød,

21. og efterdi vi have en stor Præst over Guds Hus:

22. saa lader os træde frem med et sandt Hjerte, i Troens fulde Forvisning, med Hjerterne ved Bestænkelsen rensede fra en ond Samvittighed, og Legemet tvættet med rent Vand;

23. lader os fastholde Haabets Bekendelse urokket; thi trofast er han, som gav Forjættelsen;

24. og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerninger

25. og ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det saa meget mere, som I se, at Dagen nærmer sig.

26. Thi Synde vi med Villie, efter at have modtaget Sandhedens Erkendelse, er der intet Offer mere tilbage for Synder,

Læs fyldestgørende kapitel Hebræerbrevet 10