3. Men jeg vidner atter for hvert Menneske, som lader sig omskære, at han er skyldig at opfylde hele Loven.
4. I ere tabte for Kristus, I, som retfærdiggøres ved Loven; I ere faldne ud af Naaden.
5. Vi vente jo ved Aanden af Tro Retfærdigheds Haab.
6. Thi i Kristus Jesus gælder hverken Omskærelse eller Forhud noget, men Tro, som er virksom ved Kærlighed.
7. I vare godt paa Vej; hvem har hindret eder i at adlyde Sandhed?
8. Den Overtalelse kom ikke fra ham, som kaldte eder.
9. En liden Surdejg syrer hele Dejgen.
10. Jeg har den Tillid til eder i Herren, at I ikke ville mene noget andet; men den, som forvirrer eder, skal bære sin Dom, hvem han end er.
11. Men jeg, Brødre! dersom jeg endnu prædiker Omskærelse, hvor for forfølges jeg da endnu? Saa er jo Korsets Forargelse gjort til intet.
12. Gid de endog maatte lemlæste sig selv, de, som forstyrre eder!
13. I bleve jo kaldede til Frihed, Brødre! kun at I ikke bruge Friheden til en Anledning for Kødet, men værer ved Kærligheden hverandres Tjenere!
14. Thi hele Loven er opfyldt i eet Ord, i det: »Du skal elske din Næste som dig selv.«
15. Men naar I bide og æde hverandre, da ser til, at I ikke fortæres af hverandre!
16. Men jeg siger: Vandrer efter Aanden, saa fuldbyrde I ingenlunde Kødets Begæring.
17. Thi Kødet begærer imod Aanden, og Aanden imod Kødet; disse staa nemlig hinanden imod, for at I ikke skulle gøre, hvad I have Lyst til.
18. Men naar I drives af Aanden, ere I ikke under Loven.
19. Men Kødets Gerninger ere aabenbare, saasom: Utugt, Urenhed, Uterlighed,