Gamle Testamente

Nye Testamente

Galaterbrevet 5:14-26 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

14. Thi hele Loven er opfyldt i eet Ord, i det: »Du skal elske din Næste som dig selv.«

15. Men naar I bide og æde hverandre, da ser til, at I ikke fortæres af hverandre!

16. Men jeg siger: Vandrer efter Aanden, saa fuldbyrde I ingenlunde Kødets Begæring.

17. Thi Kødet begærer imod Aanden, og Aanden imod Kødet; disse staa nemlig hinanden imod, for at I ikke skulle gøre, hvad I have Lyst til.

18. Men naar I drives af Aanden, ere I ikke under Loven.

19. Men Kødets Gerninger ere aabenbare, saasom: Utugt, Urenhed, Uterlighed,

20. Afgudsdyrkelse, Trolddom, Fjendskaber, Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Tvedragt, Partier,

21. Avind, Drukkenskab, Svir og deslige; hvorom jeg forud siger eder, ligesom jeg ogsaa før har sagt, at de, som øve saadanne Ting, skulle ikke arve Guds Rige.

22. Men Aandens Frugt er Kærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed, Mildhed, Godhed, Trofasthed,

23. Sagtmodighed, Afholdenhed. Imod saadanne er Loven ikke,

24. men de, som høre Kristus Jesus til, have korsfæstet Kødet med dets Lidenskaber og Begæringer.

25. Naar vi leve ved Aanden, da lader os ogsaa vandre efter Aanden!

26. Lader os ikke have Lyst til tom Ære, saa at vi udæske hverandre og bære Avind imod hverandre.

Læs fyldestgørende kapitel Galaterbrevet 5