1. Derfor, mine Brødre, elskede og savnede, min Glæde og Krans! staar saaledes fast i Herren, I elskede!
2. Evodia formaner jeg, og Syntyke formaner jeg til at være enige i Herren.
3. Ja, jeg beder ogsaa dig, min ægte Synzygus! tag dig af dem; thi de have med mig stridt i Evangeliet, tillige med Klemens og mine øvrige Medarbejdere, hvis Navne staa i Livets Bog.
4. Glæder eder i Herren altid; atter siger jeg: glæder eder!