Gamle Testamente

Nye Testamente

Apostlenes Gerninger 9:13-22 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

13. Men Ananias svarede: »Herre! jeg har hørt af mange om denne Mand, hvor meget ondt han har gjort dine hellige i Jerusalem.

14. Og her har han Fuldmagt fra Ypperstepræsterne til at binde alle dem, som paakalde dit Navn.«

15. Men Herren sagde til ham: »Gaa; thi denne er mig et udvalgt Redskab til at bære mit Navn frem baade for Hedninger og Konger og Israels Børn;

16. thi jeg vil, vise ham hvor meget han bør lide for mit Navns Skyld.«

17. Men Ananias gik hen og kom ind i Huset og lagde Hænderne paa ham og sagde: »Saul, Broder! Herren har sendt mig, den Jesus, der viste sig for dig paa Vejen, ad hvilken du kom, for at du skal blive seende igen og fyldes med den Helligaand.«

18. Og straks faldt der ligesom Skæl fra hans Øjne, og han blev seende, og han stod op og blev døbt.

19. Og han fik Mad og kom til Kræfter. Men han blev nogle Dage hos Disciplene i Damaskus.

20. Og straks prædikede han i Synagogerne om Jesus, at han er Guds Søn.

21. Men alle, som hørte det, forbavsedes og sagde: »Er det ikke ham, som i Jerusalem forfulgte dem, der paakaldte dette Navn, og var kommen hertil for at føre dem bundne til Ypperstepræsterne?«

22. Men Saulus voksede i Kraft og gendrev Jøderne, som boede i Damaskus, idet han beviste, at denne er Kristus.

Læs fyldestgørende kapitel Apostlenes Gerninger 9