31. Men han sagde: »Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nogen vejleder mig?« Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham.
32. Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: »Som et Faar blev han ført til Slagtning, og som et Lam er stumt imod den, der klipper det, saaledes oplader han ej sin Mund.
33. I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fortælle om hans Slægt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?«
34. Men Hofmanden talte til Filip og sagde: »Jeg beder dig, om hvem siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?«
35. Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus.
36. Men som de droge frem ad Vejen, kom de til noget Vand; og Hofmanden siger: »Se, her er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?«
37. [Men Filip sagde: »Dersom du tror, af hele dit Hjerte, kan det ske.« Men han svarede og sagde: »Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.«]
38. Og han bød, at Vognen skulde holde, og de stege begge ned i Vandet, baade Filip og Hofmanden; og han døbte ham.
39. Men da de stege op af Vandet, bortrykkede Herrens Aand Filip, og Hofmanden saa ham ikke mere; thi han drog sin Vej med Glæde.
40. Men Filip blev funden i Asdod, og han drog omkring og forkyndte Evangeliet i alle Byerne, indtil han kom til Kæsarea.