23. Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfærdigheds Lænke.«
24. Men Simon svarede og sagde: »Beder I for mig til Herren, for at intet af det, som I have sagt, skal komme over mig.«
25. Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af Samaritanernes Landsbyer.
26. Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: »Staa op og gaa mod Syd paa den Vej, som gaar ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde.«
27. Og han stod op og gik. Og se, der var en Æthioper, en Hofmand, en mægtig Mand hos Kandake, Æthiopernes Dronning, som var sat over alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for at tilbede.
28. Og han var paa Hjemvejen og sad paa sin Vogn og læste Profeten Esajas.
29. Men Aanden sagde til Filip: »Gaa hen og hold dig til denne Vogn!«
30. Og Filip løb derhen og hørte ham læse Profeten Esajas; og han sagde: »Forstaar du ogsaa det, som du læser?«
31. Men han sagde: »Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nogen vejleder mig?« Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham.
32. Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: »Som et Faar blev han ført til Slagtning, og som et Lam er stumt imod den, der klipper det, saaledes oplader han ej sin Mund.
33. I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fortælle om hans Slægt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?«
34. Men Hofmanden talte til Filip og sagde: »Jeg beder dig, om hvem siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?«
35. Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus.