Gamle Testamente

Nye Testamente

Apostlenes Gerninger 8:12-27 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

12. Men da de troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og Jesu Kristi Navn, lode de sig døbe, baade Mænd og Kvinder.

13. Men Simon troede ogsaa selv, og efter at være døbt holdt han sig nær til Filip; og da han saa Tegn og store, kraftige Gerninger ske, forbavsedes han højligt.

14. Men da Apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem,

15. og da disse vare komne derned, bade de for dem om, at de maatte faa den Helligaand;

16. thi den var endnu ikke falden paa nogen af dem, men de vare blot døbte til den Herres Jesu Navn.

17. Da lagde de Hænderne paa dem, og de fik den Helligaand.

18. Men da Simon saa, at den Helligaand blev given ved Apostlenes Haandspaalæggelse, bragte han dem Penge og sagde:

19. »Giver ogsaa mig denne Magt, at, hvem jeg lægger Hænderne paa, han maa faa den Helligaand.«

20. Men Peter sagde til ham: »Gid dit Sølv maa gaa til Grunde tillige med dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge.

21. Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud.

22. Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dog dit Hjertes Paafund maatte forlades dig.

23. Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfærdigheds Lænke.«

24. Men Simon svarede og sagde: »Beder I for mig til Herren, for at intet af det, som I have sagt, skal komme over mig.«

25. Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af Samaritanernes Landsbyer.

26. Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: »Staa op og gaa mod Syd paa den Vej, som gaar ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde.«

27. Og han stod op og gik. Og se, der var en Æthioper, en Hofmand, en mægtig Mand hos Kandake, Æthiopernes Dronning, som var sat over alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for at tilbede.

Læs fyldestgørende kapitel Apostlenes Gerninger 8