50. Har ikke min Haand gjort alt dette?«
51. I haarde Halse og uomskaarne paa Hjerter og Øren! I staa altid den Helligaand imod; som eders Fædre, saaledes ogsaa I.
52. Hvem af Profeterne er der, som eders Fædre ikke have forfulgt? og de ihjelsloge dem, som forud forkyndte om den retfærdiges Komme, hvis Forrædere og Mordere I nu ere blevne,
53. I, som modtoge Loven under Engles Besørgelse og have ikke holdt den!«
54. Men da de hørte dette, skar det dem i deres Hjerter, og de bede Tænderne sammen imod ham.
55. Men som han var fuld af den Helligaand, stirrede han op imod Himmelen og saa Guds Herlighed og Jesus staaende ved Guds højre Haand.
56. Og han sagde: »Se, jeg ser Himlene aabnede og Menneskesønnen staaende ved Guds højre Haand.«
57. Men de raabte med høj Røst og holdt for deres Øren og stormede endrægtigt ind paa ham.
58. Og de stødte ham ud uden for Staden og stenede ham. Og Vidnerne lagde deres Klæder af ved en ung Mands Fødder, som hed Saulus.
59. Og de stenede Stefanus, som bad og sagde: »Herre Jesus, tag imod min Aand!«
60. Men han faldt paa Knæ og raabte med høj Røst: »Herre, tilregn dem ikke denne Synd!« Og som han sagde dette, sov han hen.