7. Og Guds Ord havde Fremgang og Disciplenes Tal forøgedes meget i Jerusalem; og en stor Mængde af Præsterne adløde Troen.
8. Men Stefanus, fuld af Naade og Kraft, gjorde Undere og store Tegn iblandt Folket,
9. Da stod der nogle frem af den Synagoge, som kaldes de frigivnes og Kyrenæernes og Aleksandrinernes, og nogle af dem fra Kilikien og Asien, og de tvistedes med Stefanus.
10. Og de kunde ikke modstaa den Visdom og den Aand, som han talte af.
11. Da fik de hemmeligt nogle Mænd til at sige: »Vi have hørt ham tale bespottelige Ord imod Moses og imod Gud.«
12. Og de ophidsede Folket og de Ældste og de skriftkloge, og de overfaldt ham og slæbte ham med sig og førte ham for Raadet;
13. og de fremstillede falske Vidner, som sagde: »Dette Menneske holder ikke op med at tale Ord imod dette hellige Sted og imod Loven.
14. Thi vi have hørt ham sige, at denne Jesus af Nazareth skal nedbryde dette Sted og forandre de Skikke, som Moses har overgivet os.«
15. Og alle de, som sade i Raadet, stirrede paa ham, og de saa hans Ansigt som en Engels Ansigt.