25. Men der kom en og meldte dem: »Se, de Mænd, som I satte i Fængselet, staa i Helligdommen og lære Folket.«
26. Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og hentede dem, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede.
27. Men da de havde hentet dem, stillede de dem for Raadet; og Ypperstepræsten spurgte dem og sagde:
28. »Vi bøde eder alvorligt, at I ikke maatte lære i dette Navn, og se, I have fyldt Jerusalem med eders Lære, og I ville bringe dette Menneskes Blod over os!«
29. Men Peter og Apostlene svarede og sagde: »Man bør adlyde Gud mere end Mennesker.
30. Vore Fædres Gud oprejste Jesus, hvem I hængte paa et Træ og sloge ihjel.
31. Ham har Gud ved sin højre Haand ophøjet til en Fyrste og Frelser for at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse.
32. Og vi ere hans Vidner om disse Ting, ligesom ogsaa den Helligaand, som Gud har givet dem, der adlyde ham.«
33. Men da de hørte dette, skar det dem i Hjertet, og de raadsloge om at slaa dem ihjel.
34. Men der rejste sig i Raadet en Farisæer ved Navn Gamaliel, en Lovlærer, højt agtet af hele Folket, og han bød, at de skulde lade Mændene træde lidt udenfor.