Gamle Testamente

Nye Testamente

Apostlenes Gerninger 5:18-27 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

18. Og de lagde Haand paa Apostlene og satte dem i offentlig Forvaring.

19. Men en Herrens Engel aabnede Fængselets Døre om Natten og førte dem ud og sagde:

20. »Gaar hen og træder frem og taler i Helligdommen alle disse Livets Ord for Folket!«

21. Men da de havde hørt dette, gik de ved Daggry ind i Helligdommen og lærte. Men Ypperstepræsten og de, som holdt med ham, kom og sammenkaldte Raadet og alle Israels Børns Ældste og sendte Bud til Fængselet, at de skulde føres frem.

22. Men da Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i Fængselet; og de kom tilbage og meldte det og sagde:

23. »Fængselet fandt vi tillukket helt forsvarligt, og Vogterne staaende ved Dørene; men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde.«

24. Men da Høvedsmanden for Helligdommen og Ypperstepræsterne hørte disse Ord, bleve de tvivlraadige om dem, hvad dette skulde blive til.

25. Men der kom en og meldte dem: »Se, de Mænd, som I satte i Fængselet, staa i Helligdommen og lære Folket.«

26. Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og hentede dem, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede.

27. Men da de havde hentet dem, stillede de dem for Raadet; og Ypperstepræsten spurgte dem og sagde:

Læs fyldestgørende kapitel Apostlenes Gerninger 5