Gamle Testamente

Nye Testamente

Apostlenes Gerninger 5:10-27 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

10. Men hun faldt straks om for hans Fødder og udaandede. Men da de unge Mænd kom ind, fandt de hende død, og de bare hende ud og begravede hende hos hendes Mand.

11. Og stor Frygt kom over hele Menigheden og over alle, som hørte dette.

12. Men ved Apostlenes Hænder skete der mange Tegn og Undere iblandt Folket; og de vare alle endrægtigt sammen i Salomons Søjlegang.

13. Men af de andre turde ingen holde sig til dem; dog priste Folket dem højt,

14. og der føjedes stedse flere troende til Herren, Skarer baade af Mænd og Kvinder,

15. saa at de endogsaa bare de syge ud paa Gaderne og lagde dem paa Senge og Løjbænke, for at naar Peter kom, endog blot hans Skygge kunde overskygge nogen af dem.

16. Ja, selv fra Byerne i Jerusalems Omegn strømmede Mængden sammen og bragte syge og saadanne, som vare plagede af urene Aander, og de bleve alle helbredte.

17. Men Ypperstepræsten stod op samt alle de, som holdt med ham, nemlig Saddukæernes Parti, og de bleve fulde af Nidkærhed.

18. Og de lagde Haand paa Apostlene og satte dem i offentlig Forvaring.

19. Men en Herrens Engel aabnede Fængselets Døre om Natten og førte dem ud og sagde:

20. »Gaar hen og træder frem og taler i Helligdommen alle disse Livets Ord for Folket!«

21. Men da de havde hørt dette, gik de ved Daggry ind i Helligdommen og lærte. Men Ypperstepræsten og de, som holdt med ham, kom og sammenkaldte Raadet og alle Israels Børns Ældste og sendte Bud til Fængselet, at de skulde føres frem.

22. Men da Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i Fængselet; og de kom tilbage og meldte det og sagde:

23. »Fængselet fandt vi tillukket helt forsvarligt, og Vogterne staaende ved Dørene; men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde.«

24. Men da Høvedsmanden for Helligdommen og Ypperstepræsterne hørte disse Ord, bleve de tvivlraadige om dem, hvad dette skulde blive til.

25. Men der kom en og meldte dem: »Se, de Mænd, som I satte i Fængselet, staa i Helligdommen og lære Folket.«

26. Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og hentede dem, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede.

27. Men da de havde hentet dem, stillede de dem for Raadet; og Ypperstepræsten spurgte dem og sagde:

Læs fyldestgørende kapitel Apostlenes Gerninger 5