1. Men medens de talte til Folket, kom Præsterne og Høvedsmanden for Helligdommen og Saddukæerne over dem,
2. da de harmedes over, at de lærte Folket og i Jesus forkyndte Opstandelsen fra de døde.
3. Og de lagde Haand paa dem og satte dem i Forvaring til den følgende Dag; thi det var allerede Aften.
4. Men mange af dem, som havde hørt Ordet, troede, og Tallet paa Mændene blev omtrent fem Tusinde.
5. Men det skete Dagen derefter, at deres Raadsherrer og Ældste og skriftkloge forsamlede sig i Jerusalem,
6. ligesaa Ypperstepræsten Annas og Kajfas og Johannes og Alexander og alle, som vare af ypperstepræstelig Slægt.
7. Og de stillede dem midt iblandt sig og spurgte: »Af hvad Magt eller i hvilket Navn have I gjort dette?«
8. Da sagde Peter, fyldt med den Helligaand, til dem: »I Folkets Raadsherrer og Ældste!
9. Naar vi i Dag forhøres angaaende denne Velgerning imod en vanfør Mand, om hvorved han er bleven helbredt;
10. da skal det være eder alle og hele Israels Folk vitterligt, at ved Jesu Kristi Nazaræerens Navn, hvem I have korsfæstet, hvem Gud har oprejst fra de døde, ved dette Navn er det, at denne staar rask her for eders Øjne,
11. Han er den Sten, som blev agtet for intet af eder, I Bygningsmænd, men som er bleven til en Hovedhjørnesten.