Gamle Testamente

Nye Testamente

Apostlenes Gerninger 28:22-31 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

22. Men vi ønske at høre af dig, hvad du tænker; thi om dette Parti er det os bekendt, at det alle Vegne finder Modsigelse.«

23. Efter saa at have aftalt en Dag med ham, kom de til ham i Herberget i større Tal, og for dem forklarede han og vidnede om Guds Rige og søgte at overbevise dem om Jesus, baade ud af Mose Lov og af Profeterne, fra aarle om Morgenen indtil Aften.

24. Og nogle lode sig overbevise af det, som blev sagt, men andre troede ikke.

25. Og under indbyrdes Uenighed gik de bort, da Paulus havde sagt dette ene Ord: »Rettelig har den Helligaand talt ved Profeten Esajas til eders Fædre og sagt:

26. »Gaa hen til dette Folk og sig: I skulle høre med eders Øren og ikke forstaa og se med eders Øjne og ikke se;

27. thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstaa med Hjertet og omvende sig, saa jeg kunde helbrede dem.«

28. Derfor være det eder vitterligt, at denne Guds Frelse er sendt til Hedningerne; de skulle ogsaa høre.«

29. [Og da han havde sagt dette, gik Jøderne bort, og der var stor Trætte imellem dem indbyrdes.]

30. Men han blev hele to Aar i sit lejede Herberge og modtog alle, som kom til ham,

31. idet han prædikede Guds Rige og lærte om den Herre Jesus med al Frimodighed, uhindret.

Læs fyldestgørende kapitel Apostlenes Gerninger 28