17. Men efter at have trukket den op, anvendte de Nødmidler og omsurrede Skibet; og da de frygtede for, at de skulde blive kastede ned i Syrten, firede de Sejlene ned og lode sig saaledes drive.
18. Og da vi maatte kæmpe haardt med Stormen, begyndte de næste Dag at kaste over Bord.
19. Og paa den tredje Dag udkastede de med egne Hænder Skibets Redskaber.
20. Men da hverken Sol eller Stjerner lode sig se i flere Dage, og vi havde et Uvejr over os; som ikke var ringe, blev fra nu af alt Haab om Redning os betaget.
21. Og da man længe ikke havde taget Føde til sig, saa stod Paulus frem midt iblandt dem og sagde: »I Mænd! man burde have adlydt mig og ikke været sejlet bort fra Kreta og have sparet os denne Ulykke og Skade.
22. Og nu formaner jeg eder til at være ved godt Mod; thi ingen Sjæl af eder skal forgaa, men alene Skibet.