23. at Kristus skulde lide, at han som den første af de dødes Opstandelse skulde forkynde Lys baade for Folket og for Hedningerne.«
24. Men da han forsvarede sig saaledes, sagde Festus med høj Røst: »Du raser, Paulus! den megen Lærdom gør dig rasende.«
25. Men Paulus sagde: »Jeg raser ikke, mægtigste Festus! men jeg taler sande og betænksomme Ord.
26. Thi Kongen ved Besked om dette, og til ham taler jeg frimodigt, efterdi jeg er vis paa, at slet intet af dette er skjult for ham; thi dette er ikke sket i en Vraa.
27. Tror du, Kong Agrippa, Profeterne? Jeg ved, at du tror dem.«
28. Men Agrippa sagde til Paulus: »Der fattes lidet i, at du overtaler mig til at blive en Kristen.«
29. Men Paulus sagde: »Jeg vilde ønske til Gud, enten der fattes lidet eller meget, at ikke alene du, men ogsaa alle, som høre mig i Dag, maatte blive saadan, som jeg selv er, paa disse Lænker nær.«
30. Da stod Kongen op og Landshøvdingen og Berenike og de, som sade hos dem.
31. Og da de gik bort, talte de med hverandre og sagde: »Denne Mand gør intet, som fortjener Død eller Lænker.«
32. Men Agrippa sagde til Festus: »Denne Mand kunde være løsladt, dersom han ikke havde skudt sig ind under Kejseren.«