Gamle Testamente

Nye Testamente

Apostlenes Gerninger 25:8-20 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

8. efterdi Paulus forsvarede sig og sagde: »Hverken imod Jødernes Lov eller imod Helligdommen eller imod Kejseren har jeg syndet i noget Stykke.«

9. Men Festus, som vilde fortjene sig Tak af Jøderne, svarede Paulus og sagde: »Er du villig til at drage op til Jerusalem og der staa for min Domstol i denne Sag?«

10. Men Paulus sagde: »Jeg staar for Kejserens Domstol, og der bør jeg dømmes. Jøderne har jeg ingen Uret gjort, som ogsaa du ved helt vel.

11. Dersom jeg saa har Uret og har gjort noget, som fortjener Døden, vægrer jeg mig ikke ved at dø; men hvis det, hvorfor disse anklage mig, intet har paa sig, da kan ingen prisgive mig til dem. Jeg skyder mig ind under Kejseren.«

12. Da talte Festus med sit Raad og svarede: »Du har skudt dig ind under Kejseren; du skal rejse til Kejseren.«

13. Men da nogle Dage vare forløbne, kom Kong Agrippa og Berenike til Kæsarea og hilste paa Festus.

14. Og da de opholdt sig der i flere Dage, forelagde Festus Kongen Paulus's Sag og sagde: »Der er en Mand, efterladt af Feliks som Fange;

15. imod ham førte Jødernes Ypperstepræster og Ældste Klage, da jeg var i Jerusalem, og bade om Dom over ham.

16. Dem svarede jeg, at Romere ikke have for Skik at prisgive noget Menneske, førend den anklagede har Anklagerne personligt til Stede og faar Lejlighed til at forsvare sig imod Beskyldningen.

17. Da de altsaa kom sammen her, tøvede jeg ikke, men satte mig den næste Dag paa Dommersædet og bød, at Manden skulde føres frem.

18. Men da Anklagerne stode omkring ham, fremførte de ingen saadan Beskyldning, som jeg havde formodet;

19. men de havde nogle Stridsspørgsmaal med ham om deres egen Gudsdyrkelse og om en Jesus, som er død, men som Paulus paastod er i Live.

20. Men da jeg var tvivlraadig angaaende Undersøgelsen heraf, sagde jeg, om han vilde rejse til Jerusalem og der lade denne Sag paadømme.

Læs fyldestgørende kapitel Apostlenes Gerninger 25