Gamle Testamente

Nye Testamente

Apostlenes Gerninger 25:5-15 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

5. »Lad altsaa,« sagde han, »dem iblandt eder, der have Myndighed dertil, drage med ned og anklage ham, dersom der er noget uskikkeligt ved Manden.«

6. Og da han havde opholdt sig hos dem ikke mere end otte eller ti Dage, drog han ned til Kæsarea, og den næste Dag satte han sig paa Dommersædet og befalede, at Paulus skulde føres frem.

7. Men da han kom til Stede, stillede de Jøder, som vare komne ned fra Jerusalem sig omkring ham og fremførte mange og svare Klagemaal, som de ikke kunde bevise,

8. efterdi Paulus forsvarede sig og sagde: »Hverken imod Jødernes Lov eller imod Helligdommen eller imod Kejseren har jeg syndet i noget Stykke.«

9. Men Festus, som vilde fortjene sig Tak af Jøderne, svarede Paulus og sagde: »Er du villig til at drage op til Jerusalem og der staa for min Domstol i denne Sag?«

10. Men Paulus sagde: »Jeg staar for Kejserens Domstol, og der bør jeg dømmes. Jøderne har jeg ingen Uret gjort, som ogsaa du ved helt vel.

11. Dersom jeg saa har Uret og har gjort noget, som fortjener Døden, vægrer jeg mig ikke ved at dø; men hvis det, hvorfor disse anklage mig, intet har paa sig, da kan ingen prisgive mig til dem. Jeg skyder mig ind under Kejseren.«

12. Da talte Festus med sit Raad og svarede: »Du har skudt dig ind under Kejseren; du skal rejse til Kejseren.«

13. Men da nogle Dage vare forløbne, kom Kong Agrippa og Berenike til Kæsarea og hilste paa Festus.

14. Og da de opholdt sig der i flere Dage, forelagde Festus Kongen Paulus's Sag og sagde: »Der er en Mand, efterladt af Feliks som Fange;

15. imod ham førte Jødernes Ypperstepræster og Ældste Klage, da jeg var i Jerusalem, og bade om Dom over ham.

Læs fyldestgørende kapitel Apostlenes Gerninger 25