Gamle Testamente

Nye Testamente

Apostlenes Gerninger 23:18-31 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

18. Da tog han ham og førte ham til Krigsøversten og siger: »Den fangne Paulus kaldte mig og bad mig føre denne unge Mand til dig, da han har noget at tale med dig om.«

19. Men Krigsøversten tog ham ved Haanden, gik hen til en Side og spurgte: »Hvad er det, som du har at melde mig?«

20. Men han sagde: »Jøderne have aftalt at bede dig om at lade Paulus føre ned for Raadet i Morgen under Foregivende af at ville have nøjere Underretning om ham.

21. Lad du dig nu ikke overtale af dem; thi mere end fyrretyve Mænd af dem lure paa ham, og de have under Forbandelser forpligtet sig til hverken at spise eller at drikke, førend de have slaaet ham ihjel; og nu ere de rede og vente paa dit Tilsagn.«

22. Da lod Krigsøversten det unge Menneske fare og bød ham: »Du skal ingen sige, at du har givet mig dette til Kende.«

23. Og han kaldte et Par af Høvedsmændene til sig og sagde: »Gører to Hundrede Stridsmænd rede til at drage til Kæsarea og halvfjerdsindstyve Ryttere og to Hundrede Spydkastere fra den tredje Time i Nat;«

24. og at de skulde bringe Lastdyr for at kunne lade Paulus ride og føre ham sikkert til Landshøvdingen Feliks.

25. Og han skrev et Brev af følgende Indhold:

26. »Klaudius Lysias hilser den mægtigste Landshøvding Feliks.

27. Denne Mand havde Jøderne grebet og vilde have slaaet ham ihjel; men jeg kom til med Krigsfolket og udfriede ham, da jeg erfarede, at han var en Romer.

28. Og da jeg vilde vide Aarsagen, hvorfor de anklagede ham, førte jeg ham ned for deres Raad

29. og fandt ham anklaget i Anledning af nogle Stridsspørgsmaal i deres Lov, men uden nogen Beskyldning, som fortjente Død eller Fængsel.

30. Men da jeg har faaet Underretning om, at der skulde være et hemmeligt Anslag af Jøderne imod Manden, har jeg straks sendt ham til dig efter ogsaa at have befalet Anklagerne at fremføre for dig, hvad de have imod ham.«

31. Da toge Stridsmændene Paulus, som det var dem befalet, og førte ham om Natten til Antipatris.

Læs fyldestgørende kapitel Apostlenes Gerninger 23