1. Da saa Paulus fast paa Raadet og sagde: »I Mænd, Brødre! jeg har med al god Samvittighed vandret for Gud indtil denne Dag.«
2. Men Ypperstepræsten Ananias befalede dem, som stode hos ham, at slaa ham paa Munden.
3. Da sagde Paulus til ham: »Gud skal slaa dig, du kalkede Væg! Og du sidder for at dømme mig efter Loven, og tvært imod Loven befaler du, at jeg skal slaas.«
4. Men de, som stode hos, sagde: »Udskælder du Guds Ypperstepræst?«
5. Og Paulus sagde: »Brødre! jeg vidste ikke, at han er Ypperstepræst; thi der er skrevet: En Fyrste i dit Folk maa du ikke tale ondt imod.«
6. Men da Paulus vidste, at den ene Del bestod af Saddukæere, men den anden af Farisæere, raabte han i Raadet: »I Mænd, Brødre! jeg er en Farisæer, Søn af Farisæere, for Haab og for dødes Opstandelse er det, jeg dømmes.«
7. Men da han udtalte dette, opkom der Splid imellem Farisæerne og Saddukæerne, og Mængden blev uenig.