Gamle Testamente

Nye Testamente

Apostlenes Gerninger 20:4-15 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

4. Men Pyrrus's Søn Sopater fra Berøa og af Thessalonikerne Aristarkus og Sekundus og Kajus fra Derbe og Timotheus og af Asiaterne Tykikus og Trofimus fulgte med ham til Asien.

5. Disse droge forud og biede paa os i Troas;

6. men vi sejlede efter de usyrede Brøds Dage ud fra Filippi og kom fem Dage efter til dem i Troas, hvor vi tilbragte syv Dage.

7. Men paa den første Dag i Ugen, da vi vare forsamlede for at bryde Brødet, samtalede Paulus med dem, da han den næste Dag vilde rejse derfra, og han blev ved med at tale indtil Midnat.

8. Men der var mange Lamper i Salen ovenpaa, hvor vi vare samlede.

9. Og der sad i Vinduet en ung Mand ved Navn Eutykus; han faldt i en dyb Søvn, da Paulus fortsatte Samtalen saa længe, og overvældet af Søvnen styrtede han ned fra det tredje Stokværk og blev tagen død op.

10. Men Paulus gik ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og sagde: »Larmer ikke; thi hans Sjæl er i ham.«

11. Men han gik op igen og brød Brødet og nød deraf og talte endnu længe med dem indtil Dagningen, og dermed drog han bort.

12. Men de bragte det unge Menneske levende op og vare ikke lidet trøstede.

13. Men vi gik forud til Skibet og sejlede til Assus og skulde derfra tage Paulus med; thi saaledes havde han bestemt det, da han selv vilde gaa til Fods.

14. Da han nu stødte til os i Assus, toge vi ham om Bord og kom til Mitylene.

15. Og vi sejlede derfra og kom den næste Dag lige udfor Kios; Dagen derpaa lagde vi til ved Samos og kom næste Dag til Milet.

Læs fyldestgørende kapitel Apostlenes Gerninger 20