8. Hvor kunne vi da høre dem tale, hver paa vort eget Maal, hvor vi ere fødte,
9. Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som høre hjemme i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og Asien,
10. i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens Egne ved Kyrene, og vi her boende Romere,
11. Jøder og Proselyter, Kretere og Arabere, vi høre dem tale om Guds store Gerninger i vore Tungemaal?«
12. Og de forbavsedes alle og vare tvivlraadige og sagde den ene til den anden: »Hvad kan dette være?«
13. Men andre sagde spottende: »De ere fulde af sød Vin.«
14. Da stod Peter frem med de elleve og opløftede sin Røst og talte til dem: »I jødiske Mænd og alle I, som bo i Jerusalem! dette være eder vitterligt, og laaner Øre til mine Ord!
15. Thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredje Time paa Dagen;
16. men dette er, hvad der et sagt ved Profeten Joel:
17. »Og det skal ske i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Aand over alt Kød; og eders Sønner og eders Døtre skulle profetere, og de unge iblandt eder skulle se Syner, og de gamle iblandt eder skulle have Drømme.