5. Men der var Jøder, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag under Himmelen.
6. Da denne Lyd kom, strømmede Mængden sammen og blev forvirret; thi hver enkelt hørte dem tale paa hans eget Maal.
7. Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: »Se, ere ikke alle disse, som tale, Galilæere?
8. Hvor kunne vi da høre dem tale, hver paa vort eget Maal, hvor vi ere fødte,
9. Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som høre hjemme i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og Asien,
10. i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens Egne ved Kyrene, og vi her boende Romere,
11. Jøder og Proselyter, Kretere og Arabere, vi høre dem tale om Guds store Gerninger i vore Tungemaal?«
12. Og de forbavsedes alle og vare tvivlraadige og sagde den ene til den anden: »Hvad kan dette være?«
13. Men andre sagde spottende: »De ere fulde af sød Vin.«
14. Da stod Peter frem med de elleve og opløftede sin Røst og talte til dem: »I jødiske Mænd og alle I, som bo i Jerusalem! dette være eder vitterligt, og laaner Øre til mine Ord!
15. Thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredje Time paa Dagen;