3. Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordelte sig og satte sig paa hver enkelt af dem.
4. Og de bleve alle fyldte med den Helligaand, og de begyndte at tale i andre Tungemaal, efter hvad Aanden gav dem at udsige.
5. Men der var Jøder, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag under Himmelen.
6. Da denne Lyd kom, strømmede Mængden sammen og blev forvirret; thi hver enkelt hørte dem tale paa hans eget Maal.
7. Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: »Se, ere ikke alle disse, som tale, Galilæere?
8. Hvor kunne vi da høre dem tale, hver paa vort eget Maal, hvor vi ere fødte,
9. Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som høre hjemme i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og Asien,
10. i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens Egne ved Kyrene, og vi her boende Romere,
11. Jøder og Proselyter, Kretere og Arabere, vi høre dem tale om Guds store Gerninger i vore Tungemaal?«
12. Og de forbavsedes alle og vare tvivlraadige og sagde den ene til den anden: »Hvad kan dette være?«
13. Men andre sagde spottende: »De ere fulde af sød Vin.«
14. Da stod Peter frem med de elleve og opløftede sin Røst og talte til dem: »I jødiske Mænd og alle I, som bo i Jerusalem! dette være eder vitterligt, og laaner Øre til mine Ord!
15. Thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredje Time paa Dagen;
16. men dette er, hvad der et sagt ved Profeten Joel:
17. »Og det skal ske i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Aand over alt Kød; og eders Sønner og eders Døtre skulle profetere, og de unge iblandt eder skulle se Syner, og de gamle iblandt eder skulle have Drømme.
18. Ja, endog over mine Trælle og over mine Trælkvinder vil jeg i de Dage udgyde af min Aand, og de skulle profetere.
19. Og jeg vil lade ske Undere paa Himmelen oventil og Tegn paa Jorden nedentil, Blod og Ild og rygende Damp.
20. Solen skal forvandles til Mørke og Maanen til Blod, førend Herrens store og herlige Dag kommer.