28. Du har kundgjort mig Livets Veje; du skal fylde mig med Glæde for dit Aasyn.«
29. I Mænd Brødre! Jeg kan sige med Frimodighed til eder om Patriarken David, at han er baade død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.
30. Da han nu var en Profet og vidste, at Gud med Ed havde tilsvoret ham, at af hans Lænds Frugt skulde en sidde paa hans Trone,
31. talte han, forudseende, om Kristi Opstandelse, at hverken blev han ladt tilbage i Dødsriget, ej heller saa hans Kød Forraadnelse.
32. Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle ere Vidner.
33. Efter at han nu ved Guds højre Haand er ophøjet og af Faderen har faaet den Helligaands Forjættelse, har han udgydt denne, hvilket I baade se og høre.
34. Thi David for ikke op til Himmelen; men han siger selv: »Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand,
35. indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.«
36. Derfor skal hele Israels Hus vide for vist, at denne Jesus, hvem I korsfæstede, har Gud gjort baade til Herre og til Kristus.«
37. Men da de hørte dette, stak det dem i Hjertet, og de sagde til Peter og de øvrige Apostle: »I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gøre?«
38. Men Peter sagde til dem: »Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe paa Jesu Kristi Navn til eders Synders Forladelse; og I skulle faa den Helligaands Gave.
39. Thi for eder er Forjættelsen og for eders Børn og for alle dem, som ere langt borte, saa mange som Herren vor Gud vil tilkalde.«
40. Ogsaa med mange andre Ord vidnede han for dem og format dem, idet han sagde: »Lader eder frelse fra denne vanartede Slægt!«
41. De, som nu toge imod hans Ord, bleve døbte; og der føjedes samme Dag omtrent tre Tusinde Sjæle til.