Gamle Testamente

Nye Testamente

Apostlenes Gerninger 2:1-11 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

1. Og da Pinsefestens Dag kom, vare de alle endrægtigt forsamlede.

2. Og der kom pludseligt fra Himmelen en Lyd som af et fremfarende vældigt Vejr og fyldte hele Huset, hvor de sade.

3. Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordelte sig og satte sig paa hver enkelt af dem.

4. Og de bleve alle fyldte med den Helligaand, og de begyndte at tale i andre Tungemaal, efter hvad Aanden gav dem at udsige.

5. Men der var Jøder, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag under Himmelen.

6. Da denne Lyd kom, strømmede Mængden sammen og blev forvirret; thi hver enkelt hørte dem tale paa hans eget Maal.

7. Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: »Se, ere ikke alle disse, som tale, Galilæere?

8. Hvor kunne vi da høre dem tale, hver paa vort eget Maal, hvor vi ere fødte,

9. Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som høre hjemme i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og Asien,

10. i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens Egne ved Kyrene, og vi her boende Romere,

11. Jøder og Proselyter, Kretere og Arabere, vi høre dem tale om Guds store Gerninger i vore Tungemaal?«

Læs fyldestgørende kapitel Apostlenes Gerninger 2