Gamle Testamente

Nye Testamente

Apostlenes Gerninger 19:27-37 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

27. Men der er ikke alene Fare for, at denne vor Haandtering skal komme i Foragt, men ogsaa for, at den store Gudinde Artemis's Helligdom skal blive agtet for intet, og at den Gudindes Majestæt, hvem hele Asien og Jorderige dyrker, skal blive krænket.«

28. Men da de hørte dette, bleve de fulde af Vrede og raabte og sagde: »Stor er Efesiernes Artemis!«

29. Og Byen kom i fuldt Oprør, og de stormede endrægtigt til Teatret og reve Makedonierne Kajus og Aristarkus, Paulus's Rejsefæller, med sig.

30. Men da Paulus vilde gaa ind iblandt Folkemængden, tilstedte Disciplene ham det ikke.

31. Men ogsaa nogle af Asiarkerne, som vare hans Venner, sendte Bud til ham og formanede ham til ikke at vove sig hen til Teatret.

32. Da skrege nogle eet, andre et andet; thi Forsamlingen var i Forvirring, og de fleste vidste ikke, af hvad Aarsag de vare komne sammen.

33. Men de trak Aleksander, hvem Jøderne skøde frem, ud af Skaren; men Aleksander slog til Lyd med Haanden og vilde holde en Forsvarstale til Folket.

34. Men da de fik at vide, at han var en Jøde, raabte de alle med een Røst i omtrent to Timer: »Stor er Efesiernes Artemis!«

35. Men Byskriveren fik Skaren beroliget og sagde: »I Mænd i Efesus! hvilket Menneske er der vel, som ikke ved, at Efesiernes By er Tempelværge for den store Artemis og det himmelfaldne Billede?

36. Naar altsaa dette er uimodsigeligt, bør I være rolige og ikke foretage eder noget fremfusende.

37. Thi I have ført disse Mænd hid, som hverken er Tempelranere eller bespotte eders Gudinde.

Læs fyldestgørende kapitel Apostlenes Gerninger 19