Gamle Testamente

Nye Testamente

Apostlenes Gerninger 19:20-34 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

20. Saa kraftigt voksede Herrens Ord og fik Magt.

21. Men da dette var fuldbragt, satte Paulus sig for i Aanden, at han vilde rejse igennem Makedonien og Akaja og saa drage til Jerusalem, og han sagde: »Efter at jeg har været der, bør jeg ogsaa se Rom.«

22. Og han sendte to af dem, som gik ham til Haande, Timotheus og Erastus, til Makedonien; men selv blev han nogen Tid i Asien.

23. Men paa den Tid opstod der et ikke lidet Oprør i Anledning af Vejen.

24. Thi en Sølvsmed ved Navn Demetrius gjorde Artemistempler af Sølv og skaffede Kunstnerne ikke ringe Fortjeneste.

25. Disse samlede han tillige med de med saadanne Ting sysselsatte Arbejdere og sagde: »I Mænd! I vide, at vi have vort Udkomme af dette Arbejde.

26. Og I se og høre, at ikke alene i Efesus, men næsten i hele Asien har denne Paulus ved sin Overtalelse vildledt en stor Mængde, idet han siger, at de ikke ere Guder, de, som gøres med Hænder.

27. Men der er ikke alene Fare for, at denne vor Haandtering skal komme i Foragt, men ogsaa for, at den store Gudinde Artemis's Helligdom skal blive agtet for intet, og at den Gudindes Majestæt, hvem hele Asien og Jorderige dyrker, skal blive krænket.«

28. Men da de hørte dette, bleve de fulde af Vrede og raabte og sagde: »Stor er Efesiernes Artemis!«

29. Og Byen kom i fuldt Oprør, og de stormede endrægtigt til Teatret og reve Makedonierne Kajus og Aristarkus, Paulus's Rejsefæller, med sig.

30. Men da Paulus vilde gaa ind iblandt Folkemængden, tilstedte Disciplene ham det ikke.

31. Men ogsaa nogle af Asiarkerne, som vare hans Venner, sendte Bud til ham og formanede ham til ikke at vove sig hen til Teatret.

32. Da skrege nogle eet, andre et andet; thi Forsamlingen var i Forvirring, og de fleste vidste ikke, af hvad Aarsag de vare komne sammen.

33. Men de trak Aleksander, hvem Jøderne skøde frem, ud af Skaren; men Aleksander slog til Lyd med Haanden og vilde holde en Forsvarstale til Folket.

34. Men da de fik at vide, at han var en Jøde, raabte de alle med een Røst i omtrent to Timer: »Stor er Efesiernes Artemis!«

Læs fyldestgørende kapitel Apostlenes Gerninger 19