Gamle Testamente

Nye Testamente

Apostlenes Gerninger 19:12-30 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

12. saa at man endog bragte Tørklæder og Bælter fra hans Legeme til de syge, og Sygdommene vege fra dem, og de onde Aander fore ud.

13. Men ogsaa nogle af de omløbende jødiske Besværgere forsøgte at nævne den Herres Jesu Navn over dem, som havde de onde Aander, idet de sagde: »Jeg besværger eder ved den Jesus, som Paulus prædiker.«

14. Men de, som gjorde dette, vare syv Sønner af Skeuas, en jødisk Ypperstepræst,

15. Men den onde Aand svarede og sagde til dem: »Jesus kender jeg, og om Paulus ved jeg; men I, hvem ere I?«

16. Og det Menneske, i hvem den onde Aand var, sprang ind paa dem og overmandede dem begge og fik saadan Magt over dem, at de flygtede nøgne og saarede ud af Huset.

17. Men dette blev vitterligt for alle dem, som boede i Efesus, baade Jøder og Grækere; og der faldt en Frygt over dem alle, og den Herres Jesu Navn blev ophøjet,

18. og mange af dem, som vare blevne troende, kom og bekendte og fortalte om deres Gerninger.

19. Men mange af dem, som havde drevet Trolddom, bare deres Bøger sammen og opbrændte dem for alles Øjne; og man beregnede deres Værdi og fandt dem halvtredsindstyve Tusinde Sølvpenge værd.

20. Saa kraftigt voksede Herrens Ord og fik Magt.

21. Men da dette var fuldbragt, satte Paulus sig for i Aanden, at han vilde rejse igennem Makedonien og Akaja og saa drage til Jerusalem, og han sagde: »Efter at jeg har været der, bør jeg ogsaa se Rom.«

22. Og han sendte to af dem, som gik ham til Haande, Timotheus og Erastus, til Makedonien; men selv blev han nogen Tid i Asien.

23. Men paa den Tid opstod der et ikke lidet Oprør i Anledning af Vejen.

24. Thi en Sølvsmed ved Navn Demetrius gjorde Artemistempler af Sølv og skaffede Kunstnerne ikke ringe Fortjeneste.

25. Disse samlede han tillige med de med saadanne Ting sysselsatte Arbejdere og sagde: »I Mænd! I vide, at vi have vort Udkomme af dette Arbejde.

26. Og I se og høre, at ikke alene i Efesus, men næsten i hele Asien har denne Paulus ved sin Overtalelse vildledt en stor Mængde, idet han siger, at de ikke ere Guder, de, som gøres med Hænder.

27. Men der er ikke alene Fare for, at denne vor Haandtering skal komme i Foragt, men ogsaa for, at den store Gudinde Artemis's Helligdom skal blive agtet for intet, og at den Gudindes Majestæt, hvem hele Asien og Jorderige dyrker, skal blive krænket.«

28. Men da de hørte dette, bleve de fulde af Vrede og raabte og sagde: »Stor er Efesiernes Artemis!«

29. Og Byen kom i fuldt Oprør, og de stormede endrægtigt til Teatret og reve Makedonierne Kajus og Aristarkus, Paulus's Rejsefæller, med sig.

30. Men da Paulus vilde gaa ind iblandt Folkemængden, tilstedte Disciplene ham det ikke.

Læs fyldestgørende kapitel Apostlenes Gerninger 19