1. Men det skete, medens Apollos var i Korinth, at Paulus efter at være dragen igennem de højereliggende Landsdele kom ned til Efesus
2. og fandt nogle Disciple, og han sagde til dem: »Fik I den Helligaand, da I bleve troende?« Men de sagde til ham: »Vi have ikke engang hørt, at der er en Helligaand.«
3. Og han sagde: »Hvortil bleve I da døbte?« Men de sagde: »Til Johannes's Daab.«
4. Da sagde Paulus: »Johannes døbte med Omvendelses-Daab, idet han sagde til Folket, at de skulde tro paa den, som kom efter ham, det er paa Jesus.«
5. Men da de hørte dette, lode de sig døbe til den Herres Jesu Navn.
6. Og da Paulus lagde Hænderne paa dem, kom den Helligaand over dem, og de talte i Tunger og profeterede.
7. Men de vare i det hele omtrent tolv Mand.
8. Og han gik ind i Synagogen og vidnede frimodigt i tre Maaneder, idet han holdt Samtaler og overbeviste om det, som hører til Guds Rige.
9. Men da nogle forhærdede sig og strede imod og over for Mængden talte ilde om Vejen, forlod han dem og skilte Disciplene fra dem og holdt daglig Samtaler i Tyrannus's Skole.
10. Men dette varede i to Aar, saa at alle, som boede i Asien, baade Jøder og Grækere, hørte Herrens Ord.
11. Og Gud gjorde usædvanlige kraftige Gerninger ved Paulus's Hænder,
12. saa at man endog bragte Tørklæder og Bælter fra hans Legeme til de syge, og Sygdommene vege fra dem, og de onde Aander fore ud.
13. Men ogsaa nogle af de omløbende jødiske Besværgere forsøgte at nævne den Herres Jesu Navn over dem, som havde de onde Aander, idet de sagde: »Jeg besværger eder ved den Jesus, som Paulus prædiker.«
14. Men de, som gjorde dette, vare syv Sønner af Skeuas, en jødisk Ypperstepræst,
15. Men den onde Aand svarede og sagde til dem: »Jesus kender jeg, og om Paulus ved jeg; men I, hvem ere I?«