Gamle Testamente

Nye Testamente

Apostlenes Gerninger 16:7-24 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

7. Da de nu kom hen imod Mysien, forsøgte de at drage til Bithynien; og Jesu Aand tilstedte dem det ikke.

8. De droge da Mysien forbi og kom ned til Troas.

9. Og et Syn viste sig om Natten for Paulus: En makedonisk Mand stod der og bad ham og sagde: »Kom over til Makedonien og hjælp os!«

10. Men da han havde set dette Syn, ønskede vi straks at drage over til Makedonien; thi vi sluttede, at Gud havde kaldt os derhen til at forkynde Evangeliet for dem.

11. Vi sejlede da ud fra Troas og styrede lige til Samothrake og den næste Dag til Neapolis

12. og derfra til Filippi, hvilken er den første By i den Del af Makedonien, en Koloni. I denne By opholdt vi os nogle Dage.

13. Og paa Sabbatsdagen gik vi uden for Porten ved en Flod, hvor vi mente, at der var et Bedested, og vi satte os og talte til de Kvinder, som kom sammen.

14. Og en Kvinde ved Navn Lydia, en Purpurkræmmerske fra Byen Thyatira, en Kvinde, som frygtede Gud, hørte til, og hendes Hjerte oplod Herren til at give Agt paa det, som blev talt af Paulus.

15. Men da hun og hendes Hus var blevet døbt, bad hun og sagde: «Dersom I agte mig for at være Herren tro, da kommer ind i mit Hus og bliver der!» Og hun nødte os.

16. Men det skete, da vi gik til Bedestedet, at en Pige mødte os, som havde en Spaadomsaand og skaffede sine Herrer megen Vinding ved at spaa.

17. Hun fulgte efter Paulus og os, raabte og sagde: »Disse Mennesker ere den højeste Guds Tjenere, som forkynde eder Frelsens Vej.«

18. Og dette gjorde hun i mange Dage. Men Paulus blev fortrydelig derover, og han vendte sig og sagde til Aanden: »Jeg byder dig i Jesu Kristi Navn at fare ud af hende.« Og den for ud i den samme Stund.

19. Men da hendes Herrer saa, at deres Haab om Vinding var forsvundet, grebe de Paulus og Silas og slæbte dem hen paa Torvet for Øvrigheden.

20. Og de førte dem til Høvedsmændene og sagde: »Disse Mennesker, som ere Jøder, forvirre aldeles vor By,

21. og de forkynde Skikke, som det ikke er tilladt os, der ere Romere, at antage eller øve.«

22. Og Mængden rejste sig imod dem, og Høvedsmændene lode Klæderne rive af dem og befalede at piske dem.

23. Og da de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fængsel og befalede Fangevogteren at holde dem sikkert bevogtede.

24. Da han havde faaet saadan Befaling, kastede han dem i det inderste Fængsel og sluttede deres Fødder i Blokken.

Læs fyldestgørende kapitel Apostlenes Gerninger 16