6. Men Apostlene og de Ældste forsamlede sig for at overlægge denne Sag.
7. Men da man havde tvistet meget herom, stod Peter op og sagde til dem: »I Mænd, Brødre! I vide, at for lang Tid siden gjorde Gud det Valg iblandt eder, at Hedningerne ved min Mund skulde høre Evangeliets Ord og tro.
8. Og Gud, som kender Hjerterne, gav dem Vidnesbyrd ved at give dem den Helligaand lige saa vel som os.
9. Og han gjorde ingen Forskel imellem os og dem, idet han ved Troen rensede deres Hjerter.
10. Hvorfor friste I da nu Gud, saa I lægge et Aag paa Disciplenes Nakke, som hverken vore Fædre eller vi have formaaet at bære?
11. Men vi tro, at vi bliver frelste ved den Herres Jesu Naade paa samme Maade som ogsaa de.«
12. Men hele Mængden tav og de hørte Barnabas og Paulus fortælle, hvor store Tegn og Undere Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved dem.
13. Men da de havde hørt op at tale, tog Jakob til Orde og sagde: »I Mænd, Brødre, hører mig!
14. Simon har fortalt, hvorledes Gud først drog Omsorg for at tage ud af Hedninger et Folk for sit Navn.
15. Og dermed stemme Profeternes Tale overens, som der er skrevet:
16. »Derefter vil jeg vende tilbage og atter opbygge Davids faldne Hytte, og det nedrevne af den vil jeg atter opbygge og oprejse den igen,
17. for at de øvrige af Menneskene skulle søge Herren, og alle Hedningerne, over hvilke mit Navn er nævnet, siger Herren, som gør dette.«