27. Vi have derfor sendt Judas og Silas, der ogsaa mundtligt skulle forkynde det samme.
28. Thi det er den Helligaands Beslutning og vor, ingen videre Byrde at paalægge eder uden disse nødvendige Ting:
29. At I skulle afholde eder fra Afgudsofferkød og fra Blod og fra det kvalte og fra Utugt. Naar I holde eder derfra, vil det gaa eder godt. Lever vel!«
30. Saa lod man dem da fare, og de kom ned til Antiokia og forsamlede Mængden og overgave Brevet.
31. Men da de læste det, bleve de glade over Trøsten.
32. Og Judas og Silas, som ogsaa selv vare Profeter, opmuntrede Brødrene med megen Tale og styrkede dem.
33. Men da de havde opholdt sig der nogen Tid, lode Brødrene dem fare med Fred til dem, som havde udsendt dem.
34. [Men Silas besluttede at blive der.]
35. Men Paulus og Barnabas opholdt sig i Antiokia, hvor de tillige med mange andre lærte og forkyndte Herrens Ord.
36. Men efter nogen Tids Forløb sagde Paulus til Barnabas: »Lader os dog drage tilbage og besøge vore Brødre i hver By, hvor vi have forkyndt Herrens Ord, for at se, hvorledes det gaar dem.«
37. Men Barnabas vilde ogsaa tage Johannes, kaldet Markus, med.
38. Men Paulus holdt for, at de ikke skulde tage den med, som havde forladt dem i Pamfylien og ikke havde fulgt med dem til Arbejdet.
39. Der blev da en heftig Strid, saa at de skiltes fra hverandre, og Barnabas tog Markus med sig og sejlede til Kypern.
40. Men Paulus udvalgte Silas og drog ud, anbefalet af Brødrene til Herrens Naade.
41. Men han rejste omkring i Syrien og Kilikien og styrkede Menighederne.