46. Men Paulus og Barnabas talte frit ud og sagde: »Det var nødvendigt, at Guds Ord først skulde tales til eder; men efterdi I støde det fra eder og ikke agte eder selv værdige til det evige Liv, se, saa vende vi os til Hedningerne.
47. Thi saaledes har Herren befalet os: »Jeg har sat dig til Hedningers Lys, for at du skal være til Frelse lige ud til Jordens Ende.«
48. Men da Hedningerne hørte dette, bleve de glade og priste Herrens Ord, og de troede, saa mange, som vare bestemte til evigt Liv,
49. og Herrens Ord udbredtes over hele Landet.
50. Men Jøderne ophidsede de fornemme gudfrygtige Kvinder og de første Mænd i Byen; og de vakte en Forfølgelse imod Paulus og Barnabas og joge dem ud fra deres Grænser.
51. Men de rystede Støvet af deres Fødder imod dem og droge til Ikonium.
52. Men Disciplene bleve fyldte med Glæde og den Helligaand.