Gamle Testamente

Nye Testamente

Apostlenes Gerninger 13:31-39 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

31. og han blev set i flere Dage af dem, som vare gaaede med ham op fra Galilæa til Jerusalem, dem, som nu ere hans Vidner for Folket.

32. Og vi forkynde eder den Forjættelse, som blev given til Fædrene, at Gud har opfyldt denne for os, deres Børn, idet han oprejste Jesus;

33. som der ogsaa er skrevet i den anden Psalme: »Du er min Søn, jeg har født dig i Dag.«

34. Men at han har oprejst ham fra de døde, saa at han ikke mere skal vende tilbage til Forraadnelse, derom har han sagt saaledes: »Jeg vil give eder Davids hellige Forjættelser, de trofaste.«

35. Thi han siger ogsaa i en anden Psalme: »Du skal ikke tilstede din hellige at se Forraadnelse.«

36. David sov jo hen, da han i sin Livstid havde tjent Guds Raadslutning, og han blev henlagt hos sine Fædre og saa Forraadnelse;

37. men den, som Gud oprejste, saa ikke Forraadnelse.

38. Saa være det eder vitterligt, I Mænd, Brødre! at ved ham forkyndes der eder Syndernes Forladelse;

39. og fra alt, hvorfra I ikke kunde retfærdiggøres ved Mose Lov, retfærdiggøres ved ham enhver, som tror.

Læs fyldestgørende kapitel Apostlenes Gerninger 13