13. Men da han bankede paa Døren til Portrummet, kom der en Pige ved Navn Rode for at høre efter.
14. Og da hun kendte Peters Røst, lod hun af Glæde være at aabne Porten, men løb ind og forkyndte dem, at Peter stod uden for Porten.
15. Da sagde de til hende: »Du raser.« Men hun stod fast paa, at det var saaledes. Men de sagde: »Det er hans Engel.«
16. Men Peter blev ved at banke paa, og da de lukkede op, saa de ham og bleve forbavsede.
17. Da vinkede han til dem med Haanden, at de skulde tie, og fortalte dem, hvorledes Herren havde ført ham ud af Fængselet, og han sagde: »Forkynder Jakob og Brødrene dette!« Og han gik ud og drog til et andet Sted.
18. Men da det blev Dag, var der ikke liden Uro iblandt Stridsmændene over, hvad der var blevet af Peter.
19. Men da Herodes søgte ham og ikke fandt ham, forhørte han Vagten og befalede, at de skulde henrettes. Og han drog ned fra Judæa til Kæsarea og opholdt sig der.
20. Men han laa i Strid med Tyrierne og Sidonierne. Men de kom endrægtigt til ham og fik Blastus, Kongens Kammerherre, paa deres Side og bade om Fred, fordi deres Land fik Næringsmidler tilførte fra Kongens Land.