Gamle Testamente

Nye Testamente

Apostlenes Gerninger 11:10-23 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

10. Og dette skete tre Gange; saa blev det igen alt sammen draget op til Himmelen.

11. Og se, i det samme stode tre Mænd ved det Hus, i hvilket jeg var, som vare udsendte til mig fra Kæsarea.

12. Men Aanden sagde til mig, at jeg skulde gaa med dem uden at gøre Forskel. Men ogsaa disse seks Brødre droge med mig, og vi gik ind i Mandens Hus.

13. Og han fortalte os, hvorledes han havde set Engelen staa i hans Hus og sige: Send Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter hente!

14. Han skal tale Ord til dig, ved hvilke du og hele dit Hus skal frelses.

15. Men idet jeg begyndte at tale, faldt den Helligaand paa dem ligesom ogsaa paa os i Begyndelsen.

16. Og jeg kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han sagde: Johannes døbte med Vand, men I skulle døbes med den Helligaand.

17. Naar altsaa Gud gav dem lige Gave med os, da de troede paa den Herre Jesus Kristus, hvem var da jeg, at jeg skulde kunne hindre Gud?«

18. Men da de hørte dette, bleve de rolige, og de priste Gud og sagde: »Saa har Gud ogsaa givet Hedningerne Omvendelsen til Liv.«

19. De, som nu vare blevne adspredte paa Grund af den Trængsel, som opstod i Anledning af Stefanus, vandrede om lige til Fønikien og Kypern og Antiokia, og de talte ikke Ordet til nogen uden til Jøder alene.

20. Men iblandt dem var der nogle Mænd fra Kypern og Kyrene, som kom til Antiokia og talte ogsaa til Grækerne og forkyndte Evangeliet om den Herre Jesus.

21. Og Herrens Haand var med dem, og et stort Antal blev troende og omvendte sig til Herren.

22. Men Rygtet om dem kom Menigheden i Jerusalem for Øre, og de sendte Barnabas ud til Antiokia.

23. Da han nu kom derhen og saa Guds Naade, glædede han sig og formanede alle til med Hjertets Forsæt at blive ved Herren.

Læs fyldestgørende kapitel Apostlenes Gerninger 11