34. Men Peter oplod Munden og sagde: »Jeg forstaar i Sandhed, at Gud ikke anser Personer;
35. men i hvert Folk er den, som frygter ham og gør Retfærdighed, velkommen for ham;
36. det Ord, som han sendte til Israels Børn, da han forkyndte Fred ved Jesus Kristus: han er alles Herre.
37. I kende det, som er udgaaet over hele Judæa, idet det begyndte fra Galilæa, efter den Daab, som Johannes prædikede,
38. det om Jesus fra Nazareth, hvorledes Gud salvede ham med den Helligaand og Kraft, han, som drog omkring og gjorde vel og helbredte alle, som vare overvældede af Djævelen; thi Gud var med ham;
39. og vi ere Vidner om alt det, som han har gjort baade i Jødernes Land og i Jerusalem, han, som de ogsaa sloge ihjel, idet de hængte ham paa et Træ.
40. Ham oprejste Gud paa den tredje Dag og gav ham at aabenbares,
41. ikke for hele Folket, men for de Vidner, som vare forud udvalgte af Gud, for os, som spiste og drak med ham, efter at han var opstanden fra de døde.
42. Og han har paabudt os at prædike for Folket og at vidne, at han er den af Gud bestemte Dommer over levende og døde.
43. Ham give alle Profeterne det Vidnesbyrd, at enhver, som tror paa ham, skal faa Syndernes Forladelse ved hans Navn.«
44. Medens Peter endnu talte disse Ord, faldt den Helligaand paa alle dem, som hørte Ordet.
45. Og de troende af Omskærelsen, saa mange, som vare komne med Peter, bleve meget forbavsede over, af den Helligaands Gave var bleven udgydt ogsaa over Hedningerne;
46. thi de hørte dem tale i Tunger og ophøje Gud.
47. Da svarede Peter: »Mon nogen kan formene disse Vandet; saa de ikke skulde døbes, de, som dog havde faaet den Helligaand lige saa vel som vi?«
48. Og han befalede, af de skulde døbes i Jesu Kristi Navn. Da bade de ham om at blive der nogle Dage.