27. Og under Samtale med ham gik han ind og fandt mange samlede.
28. Og han sagde til dem: »I vide, hvor utilbørligt det er for en jødisk Mand at omgaas med eller komne til nogen, som er af et fremmede Folk; men mig har Gud vist, at jeg ikke skulde kalde noget Menneske vanhelligt eller urent.
29. Derfor kom jeg ogsaa uden Indvending, da jeg blev hentet; og jeg spørger eder da, af hvad Aarsag I hentede mig?«
30. Og Kornelius sagde: »For fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Hus; og se, en Mand stod for mig i et straalende Klædebon,
31. og han sagde: Kornelius! din Bøn er hørt, og dine Almisser ere ihukommede for Gud.
32. Send derfor Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter kalde, til dig; han har Herberge i Garveren Simons Hus ved Havet; han skal tale til dig, naar han kommer.
33. Derfor sendte jeg straks Bud til dig, og du gjorde vel i at komme. Nu ere vi derfor alle til Stede for Guds Aasyn for at høre alt, hvad der er dig befalet af Herren.«
34. Men Peter oplod Munden og sagde: »Jeg forstaar i Sandhed, at Gud ikke anser Personer;
35. men i hvert Folk er den, som frygter ham og gør Retfærdighed, velkommen for ham;
36. det Ord, som han sendte til Israels Børn, da han forkyndte Fred ved Jesus Kristus: han er alles Herre.