13. Og en Røst lød til ham: »Staa op, Peter, slagt og spis!«
14. Men Peter sagde: »Ingenlunde, Herre! thi aldrig har jeg spist noget vanhelligt og urent.«
15. Og atter for anden Gang lød der en Røst til ham: »Hvad Gud har renset, holde du ikke for vanhelligt!«
16. Og dette skete tre Gange, og straks blev dugen igen optagen til Himmelen.
17. Men medens Peter var tvivlraadig med sig selv om, hvad det Syn, som han havde set, maatte betyde, se, da havde de Mænd, som vare udsendte af Kornelius, opspurgt Simons Hus og stode for Porten.
18. Og de raabte og spurgte, om Simon med Tilnavn Peter havde Herberge der.
19. Men idet Peter grublede over Synet, sagde Aanden til ham: »Se, der er tre Mænd, som søge efter dig;
20. men staa op, stig ned, og drag med dem uden at tvivle; thi det er mig, som har sendt dem.«
21. Saa steg Peter ned til Mændene og sagde: »Se, jeg er den, som I søge efter; hvad er Aarsagen, hvorfor I ere komne?«
22. Men de sagde: »Høvedsmanden Kornelius, en retfærdig og gudfrygtig Mand, som har godt Vidnesbyrd af hele Jødernes Folk, har af en hellig Engel faaet Befaling fra Gud til at lade dig hente til sit Hus og høre, hvad du har at sige.«
23. Da kaldte han dem ind og gav dem Herberge. Men den næste Dag stod han op og drog bort med dem, og nogle af Brødrene fra Joppe droge med ham.
24. Og den følgende Dag kom de til Kæsarea. Men Kornelius ventede paa dem og havde sammenkaldt sine Frænder og nærmeste Venner.
25. Men da det nu skete, at Peter kom ind, gik Kornelius ham i Møde og faldt ned for hans Fødder og tilbad ham.