1. Den Ældste til Kajus, den elskede, hvem jeg elsker i Sandhed.
2. Du elskede! jeg ønsker, at det i alle Ting maa gaa dig vel, og du maa være karsk, ligesom det gaar din Sjæl vel.
3. Thi jeg blev meget glad, da der kom Brødre og vidnede om Sandheden i dig, hvorledes du vandrer i Sandheden.
4. Jeg har ingen større Glæde end denne, at jeg hører, at mine Børn vandre i Sandheden.
5. Du elskede! en trofast Gerning gør du i alt, hvad du virker for Brødrene, og det for fremmede,
6. hvilke have vidnet for Menigheden om din Kærlighed; og du vil gøre vel i at fremme deres Rejse saaledes, som det er Gud værdigt.
7. Thi for Navnets Skyld ere de dragne ud, uden at tage noget at Hedningerne.
8. Derfor ere vi skyldige at tage os af saadanne, for at vi kunne blive Medarbejdere for Sandheden.