1. Men som Medarbejdere formane vi ogsaa til, at I ikke forgæves maa have modtaget Guds Naade;
2. (han siger jo: »Paa en behagelig Tid bønhørte jeg dig, og paa en Frelsens Dag hjalp jeg dig.« Se, nu er det en velbehagelig Tid, se, nu er det en Frelsens Dag;)
3. og vi give ikke i nogen Ting noget Anstød, for at Tjenesten ikke skal blive lastet;
4. men i alting anbefale vi som Guds Tjenere os selv ved stor Udholdenhed i Trængsler, i Nød, i Angster,
5. under Slag, i Fængsler, under Oprør, under Besværligheder, i Nattevaagen, i Faste,
6. ved Renhed, ved Kundskab, ved Langmodighed, ved Velvillighed, ved den Helligaand, ved uskrømtet Kærlighed,
7. ved Sandheds Ord, ved Guds Kraft, ved Retfærdighedens Vaaben baade til Angreb og Forsvar;
8. ved Ære og Vanære, ved ondt Rygte og godt Rygte; som Forførere og dog sanddru;
9. som ukendte og dog velkendte; som døende, og se, vi leve; som de, der tugtes, dog ikke til Døde;
10. som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gøre mange rige; som de, der intet have, og dog eje alt.
11. Vor Mund er opladt over for eder, Korinthiere! vort Hjerte er udvidet.
12. I have ikke snæver Plads i os, men der er snæver Plads i eders Hjerter.
13. Men ligesaa til Gengæld (jeg taler som til mine Børn), maa ogsaa I udvide eders Hjerter!