6. som ogsaa gjorde os dygtige til at være en ny Pagts Tjenere, ikke Bogstavens, men Aandens; thi Bogstaven ihjelslaar, men Aanden levendegør.
7. Men naar Dødens Tjeneste, med Bogstaver indristet i Sten, fremtraadte i Herlighed, saa at Israels Børn ikke kunde fæste Øjet paa Moses's Ansigt paa Grund af hans Ansigts Herlighed, som dog forsvandt,
8. hvorledes skal da ikke Aandens Tjeneste end mere være i Herlighed?
9. Thi naar Fordømmelsens Tjeneste havde Herlighed, er meget mere Retfærdighedens Tjeneste rig paa Herlighed.
10. Ja, det herlige er jo i dette Tilfælde endog uden Herlighed i Sammenligning med den endnu større Herlighed.
11. Thi naar det, der forsvandt, fremtraadte med Herlighed, da skal meget mere det, der bliver, være i Herlighed.
12. Efterdi vi altsaa have et saadant Haab, gaa vi frem med stor Frimodighed
13. og gøre ikke som Moses, der lagde et Dække over sit Ansigt, for at Israels Børn ikke skulde fæste Øjet paa, at det, der forsvandt, fik Ende.
14. Men deres Tanker bleve forhærdede; thi indtil den Dag i Dag forbliver det samme Dække over Oplæsningen af den gamle Pagt uden at tages bort; thi i Kristus er det, at det svinder.